數: 8568068
國家: Denmark
源: TED
Grundvandskortlægning 2018-19
Udbuddet vedrører hovedsageligt opgaver i forbindelse med kortlægning af grundvand i 2018-19 på baggrund af den reviderede vandforsyningslov fra 2016. Kortlægningen vil have fokus på afgrænsning af nye indvindingsoplande til almene vandforsyninger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), kortlægning og afgrænsning af nye indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD og undtagelsesvist justering af allerede kortlagte indvindingsområder. Der vil være opgaver inden for geofysik, geologi, grundvandskemi, hydrologi og sårbarhedsvurdering – samt tilhørende feltarbejde. Kontrakten er opdelt i 4 delkontrakter, som hver har fokus på særlige faglige kompetencer.
Såfremt der bliver behov for at indgå samarbejder med laboratorier, brøndborere og lignende, entrerer Ordregiver direkte med disse, med mindre andet aftales.
En væsentlig del af opgaven hidrører fra Finanslov 2018 omkring samling af lokale geologiske modeller til større samlede regionale geologiske modeller. Dette udføres som en opdatering af datagrundlaget til næste generation af vandområdeplaner med hensyn til grundvandet.
For alle delkontrakter gælder, at kontrakternes hovedopgaver udføres i 2018 og 2019. Herudover er der option på ekstra opgaver i 2019, såfremt Ordregiver opnår bevilling til dette. Ordregiver har endvidere optioner på dels en forlængelse af hovedopgaverne for 2020, samt for ekstra opgaver i 2020.
Delkontrakt 1
Danmark.
5 000 000 DKK til udførelse af grundvandskortlægningsopgaver med forventet ligelig fordeling i 2018-19. Det forventes, at ca. 1 250 000 DKK af de ca. 2 500 000 DKK i 2018 vil omfatte samling af lokale geologiske modeller til regionale geologiske modeller.
Der vil særligt, men ikke udelukkende, være opgaver inden for geofysik og geologi. For geofysik vil det særligt være geofysisk dataindsamling, processering og tolkning og for geologi vil det særligt være samling af geologiske modeller.
- Option 1: 1 500 000 DKK til udførelse af yderligere grundvandskortlægningsopgaver i 2019, hovedsageligt omfattende håndtering af regionale grundvandsmodeller,
- Option 2: 2 250 000 DKK til udførelse af grundvandskortlægningsopgaver i 2020,
- Option 3: Op til 750 000 DKK til udførelse af yderligere grundvandskortlægningsopgaver i 2020. Denne option kan udløses delvist.
Delkontrakt 2
Der vil særligt, men ikke udelukkende, være opgaver inden for geologi og hydrologi. For geologi vil det særligt være samling af geologiske modeller og for hydrologi vil det særligt være modellering i GMS-Modflow og Mike She.
Delkontrakt 3
Der vil særligt, men ikke udelukkende, være opgaver inden for hydrologi, grundvandskemi og feltarbejde. For hydrologi vil det særligt være modellering i GMS-Modflow og Mike She.
Delkontrakt 4
Option 1: 1 500 000 DKK til udførelse af yderligere grundvandskortlægningsopgaver i 2019, hovedsageligt omfattende håndtering af regionale grundvandsmodeller,
Option 2: 2 250 000 DKK til udførelse af grundvandskortlægningsopgaver i 2020,
Option 3: Op til 750 000 DKK til udførelse af yderligere grundvandskortlægningsopgaver i 2020. Denne option kan udløses delvist.
Delkontrakt med hovedvægt på geofysik og geologi
Delkontrakt med hovedvægt på geologi og hydrologi
Delkontrakt med hovedvægt på hydrologi, grundvandskemi og feltarbejde
Efter § 7, stk. 2, nr. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 2.6.2016, skal klage over udbud eller beslutninger omfattet af udbudslovens afsnit II, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 45 kalenderdage efter ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.